Sæt x i kalenderen allerede nu!
Tirsdag d.15.9.2026 kl. 19-21 i Sognegården, Kirkepladsen 1, Nr. Herlev.
BLF afholder i samarbejde med HLF (Hillerød Lokalhistoriske forening) foredraget:
Frederik den andens kanaler omkring Hillerød v. Christian Obel
I landskabet omkring Hillerød ligger der to store anlægsbyggerier fra fordums tid. Det ene er parforcejagt-vejsystemet, og det andet er Frederik den andens kanaler fra 1570'erne. Kanalerne er tydelige i landskabet her snart 450 år senere.
Kom og bliv klogere på, hvorfor det hedder Svenskegrøften og Kollerød sø?
Christian Obel har, som sin far, brugt tid på at undersøge Frederik den andens kanaler, der forsynede Slotssøen med vand. Men var det den vigtigste grund til anlæggelsen?
Der gemmer sig mange interessante "hemmeligheder" i dette. Fra en glemt industri i vores område til udseendet af gården ved den nye biograf.
Historien krydres med en række billeder fra kanalens rester og anekdoter fra området.
