Fra Salpetermosen over Attemosen mellem Freerslev og Nr. Herlev er der fundet spor efter talrige beboelser, de ældste helt tilbage fra ca. år 10.000 (før vor tid), men også fund fra bondestenalderen år 4000 – år 1700 (før vor tid) er rigt repræsenteret. - Og videre fra Bronzealderen år 500 – år 100 (før vor tid), over Jernalderen år 100 (før vor tid) – år 800 (nyere tid), hvor der ligeledes er gjort utallige fund af bebyggelser/små samfund og en fyrsteborg, frem til Vikingetid år 800 – år 1049 (nyere tid) og Middelalder år 1050 – år 1536 (nyere tid), hvor området omkring Freerslev, Nr. Herlev og Favrholm har været rigt bebygget både med yderligere 2 landsbyer, Egespur og Skyrød, der begge nedlagdes på kongelig befaling i midten af 1500 – tallet og med adskillige både vand og vindmøller, der vidner om stor aktivitet.
Området fik i 1100-tallet 2 kirker en i Freerslev og en i Nr. Herlev, der er de ældste egentlige landsbyer i området. Landsbyerne stammer formentlig begge fra omkring år 300 (nyere tid).